Orglet i Trekroner Kirke

Da menighedsrådet i Himmelev Sogn planlagde byggeriet af Trekroner Kirke, var det naturligt også at tænke et orgel ind i planerne. Et nyt orgel er på mange måder et ressourcekrævende projekt, men efter moden overvejelse besluttede menighedsrådet at få tegnet og bygget et nyt orgel. Det blev orgelbyggerfirmaet "Th. Frobenius  sønner Orgelbyggeri", som vandt opgaven med at bygge orglet. 

Vi giver ordet til Eskild Momme, direktør for Frobenius:

"At planlægge og bygge et orgel til en endnu ikke opført kirke, er altid en særlig udfordring. Orglet skal tilpasses et rum som kun findes på tegninger. Et rum hvor mange væsentlige aspekter for orglets klanglige og visuelle fremtoning ikke er realiseret endnu.

Derfor er vi særligt glade for at kunne præsentere orglet til Trekroner Kirke. Et orgel som er skabt i et frugtbart samarbejde med orgelkonsulent, Frederik Magle, hvis klanglige ideer danner grundlag for orglets opbygning, disposition og værkfordeling. Facaden er udformet i samarbejde med kirkens arkitekter Rørbæk og Møller.

Hos Frobenius Orgelbyggeri har vi over hundrede års erfaring i at bygge nye orgler til både eksisterende og endnu uopførte kirker. Orgelet til Trekroner Kirke er således opusnummer 1046 som udgår fra Frobenius Orgelbyggeri.
Det er Ole Høyer, som ses nedenfor i gang med arbejdet, der har intoneret dette orgel."

Orgelbyggeri - et tålmodighedsprojekt

Det tager tid at bygge et orgel. Lang tid! Først blev orglet bygget helt færdigt på Frobenius' værksted. Da kirken stod færdig i efteråret 2019, blev orglet skilt af og på et par lastbileder fragtet til Trekroner Kirke. de næste tre måneder stod i orgelbyggeriets tegn. I den periode så kirken ofte sådan her ud:

Orgel var færdigbygget inden jul, og dernæst skulle det have tid til at stå og akklimatisere sig. I starten af 2020 rykkede intonatørerne og gik igang med deres arbejde. Det tog også næsten tre måneder:

Orglets brug i kirken

Menighedsrådet valgte Frederik Magle som orgelfaglig rådgiver. Det er Frederik Magle, som har haft opgaven med at disponere orgelet - det vil sige finde ud af, hvilke stemmer der skulle være og hvad orgelet i det hele taget skulle kunne. Vi giver ordet til Frederik Magle:

"Den primære funktion for et orgel i en dansk folkekirke er at indgå som et centralt og bærende element i den musikalske ledsagelse i forbindelse med gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Orglets sekundære funktion i den danske folkekirke er helt eller delvist koncerterende f.eks. i forbindelse med musikandagter/musikgudstjenester eller rene koncerter, både som soloinstrument og i samspil med andre
instrumenter eller sangere. I en ny kirke af en størrelse og karakter som Trekroner Kirke, er det af stor vigtighed at orglet kan opfylde alle disse krav på en både tidssvarende og fremsynet måde. Målet har været at skabe et instrument med stor alsidighed og vidde i forhold til dets brug, men alligevel med et samlet kunstnerisk udtryk. Det må her bemærkes at ét er disposition, men lige så vigtigt (eller vigtigere) er konstruktionen og ikke mindst intonationen for at opnå det ønskede klanglige udtryk.

Instrumentet skal således have ressourcerne til at organisten kan fremføre langt størstedelen af den eksisterende orgellitteratur – omend ikke nødvendigvis på “autentisk” vis, så dog på musikalsk overbevisende vis – samt at orglet også skal kunne indgå i samtidsmusik og ikke nødvendigvis udelukkende inden for den “klassiske” tradition.

Orglet indgår som en integreret del af rummet og er konstrueret og intoneret til at balancere i harmoni med rummets akustik. Dets størrelse er et godt match til rummets volumen, og selvom instrumentet rummer kraftige stemmer og kan frembringe storslået tutti-klang, er det omhyggeligt intoneret så det aldrig blive øresønderrivende, men derimod fylder rummet helt ud med vellyd."

Her ses orglet i åben tilstand - og man kan se, at træpanelerne gemmer på mange af de større piber.

Orgeldisposition

Manual I, Hovedværk
Gedakt 16’ (transmission fra Svelleværk), Principal 8’, Salicional 8’, Gedakt 8’ (træ), Oktav 4’, Gemshorn 4’, Oktav 2’, Nasat 1 1/3’ (fælles med Mixtur V), Mixtur V 2’, Trompet 8’ (fuld længde), Tremulant

Manual II, Svelleværk
Gedakt 16’ (træ), Flauto amabile 8’ (træ),. Viola 8’, Vox angelica 8’ (fra c), Rørfløjte 8’, Fløjteprincipal 4’, Gedaktfløjte 4’ (træ), Quint 2 2/3’ (fælles med Mixtur IV), Schweizerfløjte 2’, Terz 1 3/5’, Mixtur IV 2 2/3’, Trompette harmonique 8’, (overblæsende fra c’, vakant), Oboe 8’ (“tysk” obo), Tremulant

Manual III, Soloværk
Traversfløjte 8’ (facade, overblæsende fra f’), Cornet IV-V 4’ (vakant), Clarinet 8’ (vakant), Tuba Festum 8’ vakant), Tremulant

Pedalværk
Principalbas 16’ (vakant), Subbas 16’ (træ), Gedaktbas 16’ (transmission fra Svelleværk), Oktavbas 8’ (C-f fra Principalbas 16’), Bordun 8’ (C-f fra Subbas 16’, træ), Oktavfløjte 4’, Basun                   16’ (fuld længde; 5 meter), Trompet 8’ (C-f fra Basun 16’)

Koblinger

Pedaltrin samt registertræk: I + II, I + III, II + III, P + I, P + II, P + III

Kun som registertræk: :I + I 16’, I + II 16’, I + III 16’, I + III 4’, II + II 16’, II + III 4’, P + I 4’, P + II 4’,P + III 4’

Mekanisk traktur, Elektriske koblinger, Elektrisk registratur,

Manualomfang: C-g’’’, Pedalomfang: C-f’,

Setzerkombinations-system. General crescendo (valse),
Vindladesystem: Mekaniske sløjfevindlader, Bælganlæg: Faltebælge

Her får du et kig ind i orglet:

Du kan se og hente vores folder om orglet her.